Februar - 2011

D. 06-02

Hej igen.. Ja så gik der lige pludselig 13 dage siden sidst jeg skrev..

Lige nu ved jeg slet ikke hvor jeg skal starte og slutte, da der er sket rigtig mange ting..

Jeg kan jo starte med at fortælle at vi er blevet klogere på vores små venner (flagermusene) Vi henvendte os til personalet dagen efter jeg skrev sidst, og spurgte ind til det åbenlyse problem vi jo syntes det var, at der var flagermus over alt.. De grinte lidt og fortalte så at det var små svaler.. Så føler man sig jo slet ikke dum.. Vil dog lige nævne at det virkelig ligner flagermus, og de samtidig os hænger på samme måde, med hovedet ned af.. Men dejligt at tage fejl engang imellem.. :o)

Når men her kommer så lidt om hvad der er sket siden sidst samt hvad vi er blevet klogere på..

Først ville jeg da lige nævne at jeg efterhånden er faldet rigtig godt til her i Cebu city. Vi har jo selvfølgelig også haft ferie indtil nu, men tror det bliver en kæmpe fordel når praktikken starter, at man lige har set sig lidt omkring, vænnet sig til varmen, som er ret ekstrem til tider, snakket lidt med befolkningen og oplevet lidt af deres skønne natur! Savner dog de fantastiske mennesker jeg har omkring mig i Danmark, men det er nu nok meget sundt og helt almindeligt!

Lidt om arbejdsrutiner for Filippinerne i butikkerne:

Vi har efterhånden fundet ud af, at alt tager sin tid her, når man er ude og handle. De har deres helt egen måde og gøre tingene på, og for os en meget besværlig måde. Skal dog nævnes at jeg accepterer det fuldt ud! For det først er de omkring 10 gange så mange ansatte i en butik hvis ikke mere, end hjemme i Danmark. Når vi f.eks. skal købe et taletidskort, står der en ved skranken, udover det står der 6-7 mennesker rundt i butikken, og så er der nogle der står og ordner teknik. Når man så beder om et taletidskort til vedkommende ved skranken, siger de det videre til nogen ude bagved, som så kommer med taletidskortet, giver det til ham ved skranken som så giver det videre til dig.. Når man så skal betale giver man pengene til ham ved skranken, som så giver det videre til en helt tiende person der sidder ved kassen, og sådan fungere det i de fleste butikker her. Det der så kan tage tid er, hvis en af de mennesker ved de forskellige poster mangler, for så er det bare at vente til de er der .. Undskylder hvis det er en lidt rodet forklaring, men den kunne ikke gøres mere enkel, da det virkelig er sådan det fungere.. Min teori hvad angår deres organisering og deres grundlag for arbejdsfordelingen er, at det er en nødvendighed at gøre det på denne måde, da man så sikre arbejde til så mange indbyggere som muligt!

Lidt om befolkningen:

Generelt er befolkningen meget smilene, hjælpsomme og imødekommende. Når man kommer som turist bliver man omtalt som mam og sir. Lidt uvant..

Man får som turist mange blikke, når man går ned af gaden, nogen med et glimt i øjet og et smil på læben, andre mere tomme og nysgerrige i blikket. Man fornemmer hurtigt hvem man hilser på og hvem man blot passere.

Vi har ladet os fortælle af Flemming, vores kontaktperson her, at man altid skal have i baghovedet, at alt hvad en Filippiner gør for dig, gør han eller hun for penge. Det har vi så os fået bekræftet et par gange, og syndes egentligt, uden at dømme, at det er en meget god en at have i baghovedet, når man befinder sig i denne kultur! F.eks. har vi bemærket at vores vagter her på Tancor 1 (vores lejlighed) meget gerne ville ringe efter taxa til os når vi skal ud. Dette gør de så bl.a. fordi de får en mindre skilling af taxachaufføren for at ringe til ham, det snedige er så at taxachaufføren lægger det han har givet til vagten oveni vores regning! Men hva, de får jo ikke nogen særlig god løn, og skal jo have til dagen og vejen.

Størstedelen af befolkningen her på Filippinerne er katolikker. Dvs. de tror på Biblen i traditionel forstand såsom, Jomfru Maria, Jesus, Gud samt genfødsel. Alle taxachauffører vi har kørt med, har haft en statue af enten Jesus eller Jomfru Maria, og nogle rører også statuen inden de kører. Alt i alt et meget troende folkefærd!

En lille episode vi har oplevet i supermarked!

Må hellere lige starte med at nævne, at tre rigtig søde og friske piger, Tine, Marlene og Majka, fra Ballerup seminarium er flyttet ind sammen med Mia og jeg! Det er bare rigtig dejligt at der er kommet lidt liv i lejligheden, og bedst af alt, klikker vi alle rigtig godt!

En af de første dage vi alle fem skulle ud og handle sammen, stod vi og snakkede ret højlydt, da der er meget larm i supermarked, om hvilken yoghurt vi skulle vælge, alt imens der blev sagt noget i radioen, som vi ikke rigtig bed mærke i. Pludselig blev Tine opmærksom på at alle andre stod helt stille med foldede hænder!

Det var så en bøn der blev sagt højt over højtaleren.. Ups.. Ret vildt så hurtigt man kan tie stille og kigge ned i jorden!!

Når det var lidt om nogle af de observationer vi har gjort os..

Lidt om de oplevelser vi har haft:

Vi har brugt den første uges tid efter pigerne fra Ballerup ankom, på at få styr på alt det praktiske hvad angår indkøb af diverse ting til lejligheden, finde ud af hvordan vaskemaskinen virker, og hvilke transportmidler der går til og fra det område vi bor i osv. Det vil så sige at vi har været ude og køre i jeepneys, men skal da ærlig indrømme at det er lidt indviklet, så vi har endnu ikke knækket den gyldne kode. Det er befolkningens busser ligesom vi har HT busser. De her er bare lidt anderledes, mildt sagt, da de er en slags varevogn med lange sæder bagi, samt et aflangt vindue (uden rude) i hver side, og en indgang bagi hvor folk kan hoppe på og af som de nærmest vil. Det virker til at det fungere rigtig fint, og det er også den billigste måde at transportere sig frem og tilbage på! Det koster 7 peso at køre med dem, hvilket svare til lidt under en dansk krone. Det er jo lige til at have med at gøre.. :o)

Trafikken her på Fili er stadig meget speciel, og man skal virkelig sætte sig ind i det, før man sætter sig bag et rat. Har bemærket at de meget sjældent bruger bremsen, men benytter sig i stedet for af dythornet. Vildt nok, er jeg ved at vænne mig til det, og mit hjerte hopper måske kun op i halsen 2 gange på en køretur nu, hvor det førhen sagens kunne ske 10 gange.. Dermed ikke sagt at jeg tør at køre her.. Faktisk ville jeg vove at sige at de køre helt vildt godt, da det er yderst sjældent at der sker trafikuheld. Flertallet er selvfølgelig også vokset op med det, at køre her, men det kræver virkelig noget at følge med.

Lidt om intromødet hos Flemming og Elisabeth:

Onsdag d. 2/2 var vi til intromøde ang. dykkerkursus, gode huskeregler om hvordan man opføre sig blandt de lokale, og sidst men ikke mindst hvordan man som udlandsstuderende griber praktikken an!

Jeg syntes at meget af det gav sig selv, men det var da rigtig rart lige at høre det alligevel!

Ville ikke fortælle så meget om dykkerinfo, da jeg på nuværende tidspunkt ikke helt ved, om det er noget for mig, men vender måske tilbage hvis det pludselig får interesse..

De ting Flemming lagde vægt på at fortælle var b.la hvordan man skal opføre sig over for de ansatte på praktikstederne! Det er utrolig vigtigt at man er tilbageholdene, og observere meget til at starte med, og selvfølgelig husker på at de ved bedst eftersom det er deres land samt deres kultur. Det er også en god ide at vente med for mange ideer, hvis andet ikke er ønsket fra deres side. Det er samtidig også rigtig vigtigt ikke at brokke sig, fornærme dem, eller konfrontere dem direkte, da de, hvis man gør det lukker helt af og ikke ville have noget med en af gøre mere.. Flemming har endda oplevet at nogle praktiksteder heldigvis kun 2, men jo også 2 for meget, pludselig har ringet og sagt de ikke havde behov for praktikanter mere, men ikke kommet med nogen videre grund til hvorfor. Det viste sig så at der havde været uenigheder mellem praktikstedet og praktikanterne. Det har jo så selvfølgelig været en rigtig god info lige at få med på vejen, da det jo går ud over hele organisationen og det projekt Flemming og Elisabeth har stablet på benene. Og ikke mindst går det ud over børnene, hvis der ikke kommer pædagogstuderende i praktik mere.

Udover det sagde han at det var en god ting hvis man som studerende kunne formå at lade Danmark blive i Danmark, da man helt automatisk kommer til at sammenligne. Det der er i det, er at det er så forskellige normer og værdier og også bare anderledes generelt, så hvis man skal kunne tilpasse sig og nyde opholdet samt få det bedste ud af det, er det vigtig at tage tingene som de nu engang er her, frem for at sammenligne og måske ende ud i at blive utilfreds.

Da oplæget var færdigt havde Elisabeth lavet hjemmelavet grovboller og kyllingsalat.. mums det var godt.

Weekendtur til Bohol.

Efter næsten 2 uger i Cebu city besluttede vi os for at komme lidt ud og se vandet og noget flot natur. Det havde vi hørt der skulle være god mulighed for, på vores ”nabo” ø Bohol, der ligger syd øst fra Cebu, en små 2 timers sejltur.

Vi stod op fredag morgen kl. alt for tidligt for at få så meget ud ad dagen som muligt. Vi fik en færge afgang til Tagbilaran på Bohol kl. 8.30 og slentrede glad afsted med vores kuffert ind igennem det helt store security check med kropsvisitering, taske tjek, narko hunde og til sidst et billede til deres arkiver.

Da vi ankom til Bohol efter en smuk og helt fantastisk færgetur, gik jagten ind med at finde et hotel. Vi blev revet i arme og ben af forskellige sælgere, der ville overbevise os om, at vi skulle vælge netop deres hotel.   Vi tog en hurtig beslutning og valgte Baclayon bed and breakfast, da det havde en fornuftig pris.( P 3000 for et family room= 375 kr. for en overnatning med morgenmad for 6 pers.)

Efter vi havde indlogerede os på det idylliske hotel, som lå på en lille bjergtop med udsigt lige ud til vandet, valgte vi at få en chauffør til at køre os ud og se Bohol’s smukke seværdigheder. Vi så Blandt andet øens største vandfald Mag- aso falls i Antequera, som lå ca. 45 min. kørsel fra hvor vi boede.

Det lå langt ude i skoven, 197 trappetrin nede i en grøft og var meget fredfyldt, det var kun bruset fra vandet man kunne høre.

Vi havde desværre ikke tænkt på at tage badetøj med på denne tur, og det var en smule ærgerligt da man kunne bade i vandfaldet, samt låne baderinge til at plaske rundt med. Men sådan er det, man kan ikke vinde hver gang, og vi fik da taget en masse smukke billeder.

Vi forsatte turen ud til en smuk udkigspost, hvor man kunne se ud over vandet, lige ved siden af lå en lille strand, med rigtig mange flotte muslingeskaller og forstenet koraller. Der sad en ældre dame og reparerede fiskenet mens nogen børn løb rundt og legede i vandet. Dejligt lokalt og rigtig hyggeligt!

Derefter spurgte vores chauffør om vi ville ud se filippinernes største pytonslange, så der kørte vi hen, meget spændte.  Vi kom ind for en beskeden pris og hen til et stort bur, hvor den enorme pyton lå rullet sammen og kiggede op på os.

Malene var meget modig og trodsede sin store frygt for slanger ved at gå ind i buret og sagde HEJ til slangen. Tine fulgte trop, men noget kun at klappe den blidt, så var hun ude af buret igen :o) Dette blev vores afslutning på dagen, og vi tog hen i supermarked for at handle lidt ind til noget hygge om aftenen.

Da vi kom tilbage var vi godt udkørte og svedige, så vi valgte at hoppe direkte i poolen.. ARHHHH…

Derefter gik vi op på værelse for at bade og gøre os klar til at tage ud og få noget aftensmad. Det var skønt med et varmt bad (har vi ikke meget af på Tancor) Da vi stod og var på vej ud ad døren fangede mit øje noget der bevægede sig.. Noget stort.. Når jeg tænker tilbage har jeg nok set ret sjov/stenet ud i ansigtet.. monster Geggoen på ca. 10-15 cm. lang Oskar, som vi igen valgte at kalde den ubudne gæst sad på væggen.. Jeg troede ikke rigtig mine egne øjne, men kan huske min første tanke var, at der skulle jeg bestemt ikke sove i nat. Pga. de små skrig vi kom med blev den bange og smuttede ned bag gardinet.. jeg fór ud af døren og ned mod receptionen, med Tine og Malene i hælene, Mia og Majka stod bare nysgerrigt og kiggede efter Geo, dog uden at røre noget. Lagde ud med at fortælle den smilene dame i receptionen at vi havde et stort problem på værelset.. Hun så helt bekymret på mig indtil jeg fortalte hvad det var.. Så begyndte hun bare at grine og sagde at vi ikke skulle være nervøse, da de ikke gjorde noget.. Det er jo også en god info at vide, men stadig ikke fedt at den var på værelset.. Men kunne godt fornemme ud fra hendes rolige adfærd at vi ikke fik hende op og jagte Oskar.. Historien endte med at vi sov på værelset, måske sammen med Oskar måske sammen med hele familien, måske kun os fem.. Vides ikke..    

Næste dag skulle vi ud os se Chocolat hills som har fået deres navn fordi de om sommeren bliver helt brune af solen. Der var en times kørsel fra hotellet, og det kostede et beskedent beløb at komme op og se de berømte bakker. Vi havde dog håbet man kunne komme op og gå på dem, men det var ikke muligt der. Vi måtte i stedet trasket op af en masse trapper for at nyde udsigten ud over bakkerne.

Derefter blev vi kørt til en sommerfuglepark ikke nogen videre fantastisk oplevelse, men vi så da et par smukke sommerfugle og en flot edderkop..

Derefter tog vi over til en gamle hængebro, vi skulle passere, hvor der var et par nerver på hos nogen af pigerne, inkl. Mig selv.. lad mig bare sige at der var stor koncentration på :o)

Men vi kom alle sikkert frem og tilbage, og fedt var det.

Derfra tog vi til Loboc og så Tarsier også kendt som spøgelses aber, de var virkelig små og søde, og var sjovt og se den måde de næste kan dreje deres hoveder 360 grader rundt. Aberne stammer fra primaterne som er den mindste og ældste nu levende art, denne primat gruppe er over 45. mio. år gammel. Her kunne man give en lille donation, som så gik til de små væsner, og det gjorde vi selvfølge.

Kl. var nu blevet 12. og det var tid til en bid mad eller 2. Det indtog vi i Loboc som er en ret turistet by, var vi desværre ikke klar over inden. Dette var en flydende restaurant, hvor der var buffet og god live musik, mens man sejlede ned af floden. Det tog en times tid, og vi kunne nyde vejret og det flotte natur i mens.

Derfra kørte vi videre til en gammel kirke San pedro church der blev bygget i 1600 tallet og er den ældste kirke på Bohol. Vi var desværre ikke helt klædt på til et besøg inden i kirken, da vi havde korte bluser og shorts på, men det var der råd for, da de havde store tørklæder min fik om skuldre og ben. Tro mig, vi var rigtig yndige.

Vi sluttede turen af ved en gammel statue der symboliser freden mellem Spaniens konge og Bohol’s leder i 1600 tallet.

Derefter vendte vi snuden mod havnen for at nå en færge hjem til Cebu, godt fyldt op med nye indtryk og en masse fantastiske oplevelser.

Vejret var skønt og vi nød sejlturen hjem i de smukke omgivelser.

Praktikstart D. 12/2

Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle ud og se mit praktiksted. Mig og de tre andre studerende som skal være samme sted skulle mødes hos Flemming kl. 10, så vi kunne køre derud i samlet flok.

Fandt hurtigt ud af at det var langt væk fra hvor vi boede, men Flemming havde sagt at vi højst sandsynligt ikke skulle arbejde der, men på nogle andre skoler der lå tættere på der hvor vi boede. Men sådan blev det ikke.. Forklaring følger senere.. Da vi kørte ned af vejen til praktikstedet lå der bare kæmpe bunker med affald, mindst 40 meter langs vejen.. virkelig slum.. Og lugten var så os derefter.. sjovt nok bliver området også kaldt lossepladsen.. Selvom det var et mindre fedt område, var det helt sikkert en oplevelse at se de lokale, deres huse, og de små børn der stod med et kæmpe smil og vinkede helt vildt til os! Da vi kom ind holdte vi et lille møde om hvordan og hvorledes tingene blev gjort, hvordan vores skema ville forme sig, og hvor vi skulle være. Først og fremmest kan jeg jo starte med at sige at de havde valgt mig og en af pigerne Michelle ud til at skulle arbejde på skolen ved lossepladsen.. Først syntes jeg ikke det var helt vildt fedt, men gav selvfølgelig ikke udtryk for det, og der er da heller ikke nogen tvivl om at jeg skal vænne mig til lugten. Men efter at have set deres klasselokaler og andre faciliteter havde jeg egentlig en meget god mavefornemmelse! De har to rigtig hyggelige klasseværelser, med en masse pynt på væggene, et stort rum til lege og aktiviteter, et computerrum med omkring 30 computere og er i fuld gang med at lave et lille bibliotek. Skal nok skrive en lidt mere detaljeret beskrivelse når jeg lige har været der nogle dage. Første rigtige arbejdsdag starter i morgen fra kl. 08.30 til 15.30.. og sådan kommer resten af ugen også til at se ud.. Sådan, så er vi i gang!! :o)

Det var lige hvad jeg havde på hjertet for denne gang!