Eventyret slutter her..

Her en afrunding af mit ophold på Filippinerne

Når jeg nu vælger at kalde mit ophold på Filippinerne et eventyr, er det fordi der ikke findes andre ord, der bedre kan beskrive alt det jeg har oplevet, på det halve år jeg har været af sted!

Da jeg ankom, var jeg utrolig nervøs, for hvad jeg kunne tilbyde de børn jeg skulle arbejde med.

Jeg var også, som jeg har været inde på i starten af min blog, nervøs for hvordan jeg ville takle savnet til alle dem derhjemme, og generelt bare usikker på det hele. Men jeg er på det halve år blevet meget klogere på mig selv, og ikke mindst klogere på hvad jeg er i stand til!

Det at tage en praktik i udlandet, er noget alle burde gøre, hvis de vel og mærket har muligheden. De børn jeg har været så heldige at arbejde med på CMF, Cebu missionary faoundation, har gjort mit ophold helt unikt.

I Danmark er vi så privilegeret, at alle børn er sikret skolegang. På Filippinerne er det også lovpligtigt at gå i skole, der er bare så mange familier der ikke har råd til at give skolegang til mere end et af familiens børn.

Min pointe med det her er, at skolen jeg var tilknyttet, var en sponser skole for rigtig fattige familier. Det, at jeg har kunne komme der dagligt og lave nogle aktiviteter med børnene, de aldrig har turde drømme om, har bare været så fantastisk. Vil ikke komme så meget ind på diverse aktiviteter, da jeg i nogle af de andre afsnit har beskrevet dem. Men hver dag blev man mødt af forventningsfulde og nysgerrige blikke, og det motiverede mig virkelig til at lave nogle fede projekter sammen med dem.

Som en lille opfordring til jer der har 150 kr. i overskud om måneden, og gerne ville gøre en forskel. Prøv at søg på skolen, og derefter linket med hvordan man bliver sponser.

Jeg ved fra mig selv og mange andre, at der er mange der rigtig gerne ville give et bidrag til et godt formål, men får det aldrig gjort, da tvivlen om det nu overhovedet går til det man tror, er for stor. Jeg har set med mine egne øjne, og ikke mindst mærket, hvor stort et hjerte ejerne af CMF har. Og ikke mindst hvor stor en passion lærerne på stedet har, for at sikre børnene en god uddannelse, og derved en sikker fremtid. :o)

Derved sagt og lovet at jeres 150 kr. om måneden går til et rigtig godt formål!!

Når nu til det lidt mere luksuøse ved at være i praktik i udlandet..

Vi har fået mange kommentarer på facebook, om vi da overhovedet laver noget med alle de festbilleder og feriebilleder der blev langt ind undervejs. Og ja, det gjorde vi helt bestemt og uden tvivl. Forskellen på en praktik derhjemme og en praktik i udlandet var bare også, at man havde så mange federe muligheder for oplevelser når man havde fri.

                                     

Nu kan jeg jo kun af gode grunde tale for Filippinerne, og det er trods fattigdom og en meget anderledes kultur, bare et fantastisk land at opholde sig i. Du har alle muligheder for oplevelser. Vi har i weekenderne været vidt omkring, som i os kan se på billederne, og det har også været rigtig vigtigt for os. Vi boede i Cebu City, som er en rigtig storby, med en masse larm og bilos, hvilket gjorde at vi havde behov for at komme ud til de lidt mere eksotiske ø’er, for at samle kræfter, hygge os, opleve noget og selvfølgelig også feste.

Vi var 53 danske pædagogstuderende, hvilket gjorde at der også blev knyttet en hel del nye venskaber. Syntes vi har været rigtig gode til at bruge hinanden, og var der en der havde fødselsdag, mødte vi talstærkt op for at fejre det.

Udover det holdte vi også påskefrokost og Sankt hans, hvilket bare beviser at vi som danskere holder sammen om vores traditioner, selvom vi var langt væk hjemmefra.

Økonomien på Fili var heller ikke noget problem, da alt bare er meget billigere end i Danmark. Selvfølgelig er det altid rart med en opsparing, og især hvis man ikke får anden støtte end su.

Tanker efter hjemkomsten

Jeg ville sige, at det har været langt sværere at vænne sig til at komme hjem, end det var at vænne sig til, at være så langt væk hjemmefra. Har været hjemme i godt 3 uger nu, og føler mig stadig en smugle tom!

Tror nu det er meget normalt, da der var så meget indhold, og sker så mange nye ting i ens hverdag på Filippinerne. Ikke sagt at jeg ikke har indhold i min hverdag her i Danmark, for det har jeg bestemt. Syntes det har været fantastisk at komme hjem til familie og venner igen. udover det, er der jo også noget bestemt mad vi har set meget frem til at komme hjem til!



Taget i kastrup lufthavn

Der er bare en masse mennesker jeg savner nu, og på det punkt har jeg ikke de samme muligheder for skype og benytte facebook, som jeg heldigvis havde med folk i Danmark.

Men det har været en fantastisk rejse, og jeg ville under igen omstændigheder have været foruden!

Så til dig der sidder og overvejer, men ikke rigtig tør at tage springet, kan jeg bare sige…

GØR DET!!!! Det er uden tvivl en oplevelse for livet.

Til alle jer der har fuldt med af ren og skær interesse samt nysgerrighed, ville jeg bare takke!

Kh Mette

                                                       Bål med snobrød og hygge

Eftersom at børnene har sommerferie fortiden, tænkte Michelle og jeg, at vi ville lave en rigtig hyggedag med børnene. Vores første tanke var, at det skulle være en være noget dansk, og derfor noget de ikke kendte til.. Vores anden tanke var, at det meget gerne måtte indeholde noget mad, da børnene ikke får det måltid de ellers får når de går i skole. Vi kom derfor på denne fantastiske ide, om at lave et snobrød.

Vi havde allieret os med vores alt mulig mand ude på skolen, og spurt ham om han eventuelt kunne skaffe og nogle halvlange pinde til brødet. Det var heldigvis intet problem.

Da dagen meldte sin ankomst, stod Michelle og jeg meget tidligt op, da vi ikke havde mulighed for at lave dejen aftenen pga. pladsmangel i køleskabet.

Normalt har vi i alt 23 børn, når alle er der. Her i sommerperioden hører det dog til sjældenhederne at alle dukker op, men for at være på den sikre side, købte vi rigeligt af det hele. Opskriften vi forholdte os til, rækkede til 60 snobrød, så det krævede lige lidt sved, blod og tårer at få ældet det hele sammen. Da vi kom ud på skolen kiggede de alle sammen meget underligt på den store gryde, og nogle var også lige ovre og stikke en finger i dejen, med et kæmpe smil på læben.

Vi fik alle børnene til at tage sig en stol hver, og komme med ud i gården. Vores alt mulig mand, var allerede så småt ved at tænde op i bålet, og børnene satte sig helt automatisk på en lang række og kiggede spændt.

Vi startede med at give dem en bambus pin hver, som de skulle gå over og vaske, og inden vi havde set os om var bålet klar.

Meningen var at vi selv ville lade børnene proppe dejen på pinden, men der fungerede slet ikke, så det gik vi i krig med. Bålet blev meget hurtigt omringet, og man kunne bare se hvor meget de koncentreret sig om at holde pinen op over de små flammer, nogen havde mere tålmodighed, og klaret sig derfor bedre end andre. men hyggeligt var det!!

Eftersom de blev færdige, hjalp vi dem med at få skrabet det sorte af, og de fik så hver i sær en lille skål med ketchup! De voksne var på intet tidspunkt, interesseret i at lave et snobrød. Jeg spurgte dem op til flere gange, men de smilede bare pænt, og sagde at det var helt i orden, hvorefter de takkede nej tak. En af lærende havde sine børn med, som havde lavet snobrød lige som alle de andre børn. Hun nippede et lille stykke af og smagte. Hendes ansigtsudtryk var meget overraskende, og inden vi fik set os om stod alle lærerne, vores alt mulig mand, vores vagt og et par stykker mere rundt om bålet, og lavede deres eget brød.  

Jeg må sige at dagen gik ud over alt forventning, og alle var bare helt vilde med det! Så det var en kæmpe succes, som i også kan se på billederne. 

                                                             Fingermaling på T-shirts

Tanken bag denne aktivitet var at jeg ville give børnene noget der var deres eget! Og da mange af børnene ikke har det store udvalg af tøj, tænkte jeg at jeg ville købe nogle hvide T-shirts, som de kunne sætte deres eget præg på.

I de to klasser jeg er tilknyttet er der i alt 14 børn. 9 børn om formiddagen og 5 om eftermiddagen.

Alt i alt kostede denne aktivitet med bluser, maling og sorte sække som forklæde 2200 peso, hvilket svare til ca. 270 kr. Meget billigt når jeg tænker på den glæde de fik i deres øjne da de fandt ud af hvad de skulle, og ikke mindst hvad de ville få ud af det!!

Jeg startede med at lave sækkene om til forklæder, så deres uniformer ikke blev beskidte, da det jo er maling der ikke kan komme af med vand. Derefter fik hvert barn en T-shirt. Jeg forklarede læren at de måtte lave lige hvad de havde lyst til, det eneste krav jeg kom med, var at de skulle male deres navn på trøjen!

Det hele forløb rigtig stille og roligt, og som i kan se på billedet var der stor koncentration fra alle børnene, hvilket smitter af på de flotte resultater!

Dyre leg..

Har helt fra starten planlagt at lave en leg, med forskellige dyr indblandet, for at lære børnene om dyrenes sprog og sidst deres bevægelser. Fik Michelle med på ideen, som er den anden studerende her på stedet, da jeg ikke har så mange børn, og selvfølgelig også fordi det er lidt sjovere når man er to, og derved har en at spare med!

Vi startede med at finde nogle billeder i sort/hvid af forskellige dyr såsom en ko, gris, frø, hund, ugle, slange osv.

Da vi havde fået printet dem ud samlede vi alle børnene, 15 styk, og gik op i den store sal vi har på stedet. Vi startede med at farve dem, alt imens vi snakkede om hvad de forskellige dyr hed og hvad se sagde.

I fuld sving med farvelægning af dyrene..

Da alle dyrene var farvelagt bedte vi børnene om at skrive navn på og også navn på dyret.

Derefter lavede jeg mit faste program med morgengymnastik og derefter gik vi i gang med legen.

Selve legen gik ud på, at alle dyrebillederne blev lagt ud på gulvet, med forsiden nedad. Musikken blev tændt og børnene skulle så danse rundt mellem tegningerne.

Da musikken stoppede, skulle hvert barn finde et dyr der var tættest på, og derefter imitere dyret. Når musikken startede igen skulle de danse videre og lige som før tage et nyt dyr når musikken slukkede..

Det gik rigtig godt, og det var helt åbenlyst at børnene virkelig syntes det var sjovt!

Meningen med denne leg er som nævnt i starten at børnene skulle få mere kendskab til de forskellige dyr og alt taget i betragtning, fik vi også det ud af legen vi ville.

Der var dog mange af børnene som enten søgte sammen 2-3 stykker, og lavede så det samme dyr, eller nogle der blev ved med at tage det samme dyr stort set hele vejen igennem.

Eftersom jeg syndes at der skulle være en vis medbestemmelse fra børnenes side, ville jeg ikke sige noget. De har nemlig rigtig mange rutiner, og rigtig mange regler, så for mig er det vigtigt at huske på, at de har godt af et pusterum, og ikke mindst har de godt af at få lidt frie tøjler, dog under kontrol.

Super god aktivitet, og også rigtig nyttig når man ikke har de store resurser til rådighed.

Aktiviteter på skolen

Aktiviteter

1. kroppen i bevægelse

Fast aktivitet jeg har fået indført hver morgen og hver eftermiddag

Jeg har efter 3 uger på praktikstedet fundet ud af at alle dage er ens hvad angår undervisningsformen. Med dette mener jeg, at det er meget stillesiddende undervisning, uden pauser. Jeg har derfor fundet det relevant at indføre en fast aktivitet hver morgen for k2’erne, som morgenholdet bliver kaldt, og for k1’erne som eftermiddagsholdet bliver kaldt!

I aktiviteten har jeg på baggrund af ovenstående valgt at sætte kroppen som fokus, og jeg har med vilje udformet den meget enkel, i håb om at de fortsætter med den efter mit ophold!

Selve aktiviteten:

Varighed for hver øvelse er ca.20 sek.

Ø  Opvarmning af led

Ø  Hop på stedet

Ø  Hop frem og tilbage

Ø  Hop fra side til side

Ø  Stå stille og drej armene i samme retning, først forlæns, og derefter baglæns

Ø  Stå stille og drej armene i hver sin retning

Ø  Hop på en fod, og derefter den anden fod

Ø  Hop skiftevis fra fod til fod

Ø  Skihop

Ø  Sprællemænd

Ø  Engle hop

Afslutning:

Diverse strækøvelser af ben og arme

Formål:

diverse strækøvelser..

Her er vi igang med en lille hoppeleg..

Tror måske at vi ryster hvert et led i vores krop..

Formål - Får pulsen op/giver motion - styrker balancen – koordinationsøvelser så begge hjernehalvdele bliver trænet – hjælper på koncentrationen.

Fastelavn

Her en lille hyggelig aktivitet jeg lige ville dele med jer..

Fastelavn

Selve planlægningen og bagtankerne

Først og fremmest er formålet med at holde fastelavn med børnene her på Cebu missionary faoundation pre school, at vise og lære dem en dansk tradition, men også for hyggens skyld, da vi vidste det ville sprede glæde.

Tankerne bag er selvfølgelig også dels at styrke deres finmotorik, da de hver især skal klippe og pynte deres egen maske til den store dag, hvilke de ikke er så bekendt med.

Derudover skal de være med til at lave selve tønderne ud af papkasser, tapetklister og aviser. En lidt alternativ tønde, men sådan er det, da vi jo er nød til at benytte de remedier der er til rådighed.

Ville lige tilføje at dette projekt kørte over tre dage. Første dag hvor de lavede tønderne, anden dag hvor de skulle lave masker og male tønderne og sidste dag hvor de skulle slår katten af tønden, få slikposer og fastelavnsboller med glasur.

Vi har snakkede en del om hvad slikposerne skulle indeholde, da vi jo helst gerne ville sætte et godt eksempel, og holde det sundt. Men hvad er fastelavn uden en lille smugle sødt til tanden. Det endte derfor med at vi købte nogle rosinpakker, noget tørret mango, lidt mentos, og en slikkepind. Det var vi sikre på nok skulle blive et kæmpe hit.

Dagen hvor vi skulle lave tønden:

Vi startede med at tage alle børnene ud i gården, da vi havde en lille ide om at det nok kom til at svine en del. Første skridt var at få blandet tapetklisteret i en kæmpe balje, og få revet aviser i strimler. Da det var klar til brug gik vi i gang. Der var ikke gået 2 min. før jeg godt var klar over at der blev brugt alt for meget tapetklister. Alt var bare søbet ind. Men hyggeligt var det. Da tønderne var godt belagt med klister og avis bandt vi nogle snore i og hang dem så til tørre. Og først der havde man to min. til at se sig omkring. Og ganske rigtigt alt var bare smurt ind og aviserne var nærmest groet ned i murstenene.

På billedet her er vi i fuld sving med at putte aviser på papkassen...

Stort set alle, børn, klasselærende og Michelle og jeg gik i krig med at få ryddet op. Det sad så godt fast at vi måtte side og skrabe det af med neglene, lærerne brugte dog en pen.. Ikke så lækkert for os, men det var fint nok.. Da oprydning og rengøring havde stået på i 20 min. tid kunne man godt se på lærerne at det ikke helt passede dem at stå der og rydde op. Jeg tilbød derfor at overtage, så de kunne fortsætte med undervisningen, hvilket de alle sammen sagde meget hurtigt ja tak til.

Og der stod jeg så.. Det største problem var tapetklisteret, da det jo bliver helt vildt glat så snart det får vand, jeg var da også ved at falde et par gange undervejs. Jeg lånte derfor højtryksrenseren, men det resulteret så os i at jeg blev nød til at ordne hele gården, da alt skulle væk. Puuha det gør jeg aldrig mere, i hvert fald ikke uden et godt stabilt underlag.

Så er der andre der får den fantastiske ide, at lege med aviser og tapetklister, så husk lige underlag. Bare et godt råd.                 

Produktion af maske:

Til maskerne havde vi købt noget grønt og orange pap, nogle små palleter og noget glimmer lim. Det faldt alt sammen i go jord, og der var virkelig stor koncentration da der skulle tegnes omrids til maskerne, klippes og limes blomster på. De fik i den grad stimuleret deres finmotorik da de skulle lægge glimmer limen på masken. Kunne godt fornemme at de til at starte med ikke rigtig vidste hvad de skulle gøre med det, så jeg begyndte straks at give min maske øjenvipper, og så skal jeg ellers lige love for at de gik i gang. De fik lavet nogle rigtig flotte masker, så det var virkelig et vellykket projekt. Som i kan se på billedet syntes læren Joy også at det var rigtig hyggeligt...

Der er ikke så meget mere at skrive til det. Det gik rigtig godt, og stille og roligt.

Maling af tønderne:

Så blev tønderne helt tørre, og klar til at male.

Til at male tønderne havde vi købt noget vandbaseret fingermaling i diverse forskellige farver. Vi samlede alle 21 børn ude i gården, og havde til lejligheden købt nogle brugte ris poser som underlag, så vi undgik et større rengøringsarbejde som det vi havde dagen forinden. Som forklæde til børnene havde vi købt nogle sorte sække, hvor vi rev hul til hoved og arme. Det fungerede rigtig godt, og samtlige børn syntes det var ret sejt at have det på, da det mindede lidt om en kappe.

Projekt maling kunne nu gå i gang, og vi delte børnene op, så de sad 7 rundt om hver tønde.

Der gik ikke lang tid før to af holdene havde fået blandet alle farverne sammen, men det var helt fint, da det jo var deres kunstværk. Det sidste hold formåede at holde farverne adskilt, og fik derfor et helt andet værk ud af det. Min lærer Joy kommenterede tønderne, og gav næsten holdene der havde fået blandet farverne sammen en skideballe, alt imens hun holdte den anden tønde op. I mine øjne var det ikke hensigtsmæssigt, da alle børnene jo bare var glade for at de havde fået lov at male, som i kan se.

                                                           

Fastelavn er mit navn (den store dag)

Tønderne er tørre, bollerne er bagt, slikposerne er lavet og puttet i tønden, og 3 kroner er lavet til de heldige kattedronninger eller kattekonger, og de fine masker var taget i brug.

  

Man kunne tydeligt mærke at børnene var rigtig spændte på hvad der skulle ske, og de syntes jeg det her billed giver rimlig godt udtryk for.

Vi startede med at gå ind i personalestuen/kontoret og proppe slikposer i tønderne, så børnene ikke så den store overraskelse. Det var ligeledes der vi puttede glasur på bollerne. Men da vi kom ud med tønderne gik der ikke lang tid før de spottede at der var små poser inde i tønderne.. De er sku kvikke de søde små..

Da tønderne var hængt op kunne det hele gå i gang.. Vi delte dem op så de var 7 ved hver tønde. Det gik rigtig godt, og jeg må sige at jeg var meget overrasket over hvor hårdt de kunne slå!

Syntes også at de var rigtig gode til at vente på tur, og kun slå en gang, selvom man tydelig kunne se at de havde lyst til at beholde battet! Tror der gik 15-20 min. så var der et godt hul på alle 3 tønder, og slikposerne væltede ud! Var så fedt at se deres spændte øjne. Ja jeg tror faktisk jeg havde glædet mig ligeså meget til denne dag som børnene! Da de tre kroner var delt ud, og der var blevet klappet af dem, fik de hver en bolle, og så skal jeg da ellers lige love for at der blev stille!

Super hyggelig dag!! 

Her sidder de smovser deres fastelavnsbolle.. mums mums..            

Når så kommer der lige lidt mere læsning om praktikstedet, som hedder Cebu Missionary foundation pre school.

Min første tid, som studerende på skolen har været rigtig god på nogle områder, da det er nogle helt fantastiske børn, men samtidig også en kæmpe stor prøvelse, både fagligt såvel personligt. Jeg vil starte med at sige, at praktikstedet ikke lige var det jeg havde regnet med at komme ud til, i hvert fald ikke lige til at starte med, da de på skolen var overbevist om at jeg var lærestuderende og ikke pædagogstuderende! Det er heldigvis blevet meget bedre, men det kommer jeg ind på senere. Først lige en lille fortælling om mine tanker samt observationer fra de første tre uger.

Der er rigtig meget undervisning i deres dagligdag, og det resultere jo så desværre i, at der er meget lidt tid til de aktiviteter, jeg godt kunne tænke mig at lave med børnene. Det har så gjort at jeg er blevet nødsaget til at finde på nogle ekstremt korte aktiviteter, hvilket har været meget frustrerende, og faktisk også gjort at jeg op til flere gange, allerede nu, har overvejet at finde et nyt praktiksted. Når det så er sagt kan jeg sagens sætte mig ind i lærernes tankegang, da de i bund og grund bare ønsker at de børn der går på skolen, skal lære noget. Og egentlig tror jeg også at lærerne føler sig lidt presset, da alle børnene på skolen er sponsorbørn, og derfor kun er garanteret et års skolegang i første omgang.

Efter at have fulgt undervisningen i en tre ugers tid, har jeg lagt mærke til, at læren Joy, som er i den klasse jeg følger, har en meget kort lunte overfor børnene, eller det ville faktisk sige, det fandt jeg ret hurtigt ud af. Hvis de ikke kan svare på hendes spørgsmål bliver hun meget irriteret, stamper i gulvet, kigger bearbejdende på dem og siger et eller andet på Filippinsk, som jeg af gode grunde ikke kan forstå.

Der er rigtig stor forskel på undervisningen, og i det hele taget deres måde, at omgås børnene her på Filippinerne frem for Danmark. Men det kommer ikke som nogen overraskelse for mig. Der er stort set intet direkte omsorg fra lærens side, og jeg har lagt mærke til at samtlige børn har angst i øjnene, når de skal rejse sig op og sige nogle gloser højt for Joy og resten af klassen. Kan fornemme at det er rigtig svært for hver enkel at stå på egen hånd, da undervisningen primært foregår i fællesskab blandt børnene. Med det mener jeg, at de oftest skal komme med svar på eventuelle spørgsmål eller sige forskellige udtalelser i kor. Min konklusion på dette er først og fremmest at de svageste bliver tabt, og derfor har utrolig svært ved at følge med, dels i de kollektive beskeder, men også i undervisningen generelt. Udover det ender det altid med at de står og råber i munden på hinanden, for at blive hørt, og siger den ene noget forkert hiver han eller hun hurtigt resten af flokken med sig, og alle kommer derved med et forkert svar.

Mit bud på at løse denne problemstilling er, at observere lidt endnu og så derefter tage en snak med Joy omkring en lidt mere individuel undervisning, så alle på den måde forhåbentlig kan føle sig set, hørt og forstået.

For nu at nævne noget positivt, så er mit praktikophold, som nævnt før, blevet meget bedre. Efter jeg har fået forklaret at jeg ikke er lærestuderende, og derfor ikke har de rette kompetencer til direkte tavleundervisning, har jeg fået en del mere tid til forskellige aktiviteter. Jeg har blandt andet fået indført morgengymnastik til formiddagsbørnene og eftermiddagsgymnastik til børnene der møder ind kl. 13. De er helt vilde med det, så det er rigtig dejligt. Jeg har så planlagt et fast program der består af nogle forskellige hoppeøvelser, koordinationsøvelser, balance og strækøvelser, som er tilrettelagt meget enkelt, i håb om at de fortsætter efter jeg har endt praktikken. Mit næste mål er at få et fast tidspunkt i midten af undervisningen, hvor jeg kan lave diverse aktiviteter, projekter, lege osv. Dette ville gavne børnene rigtig meget da der ingen pauser er i løbet af dagen. Skal nok melde tilbage om det lykkes.

Så alt i alt syntes jeg at hverdagen i praktikken fungerer rigtig godt, og jeg tager hver ting, hver episode og hver dag som en positiv udfordring!

Ville smutte igen.. Tak fordi du kiggede forbi og læste lidt om praktikstedet:o)       

Februar - 2011

D. 06-02

Hej igen.. Ja så gik der lige pludselig 13 dage siden sidst jeg skrev..

Lige nu ved jeg slet ikke hvor jeg skal starte og slutte, da der er sket rigtig mange ting..

Jeg kan jo starte med at fortælle at vi er blevet klogere på vores små venner (flagermusene) Vi henvendte os til personalet dagen efter jeg skrev sidst, og spurgte ind til det åbenlyse problem vi jo syntes det var, at der var flagermus over alt.. De grinte lidt og fortalte så at det var små svaler.. Så føler man sig jo slet ikke dum.. Vil dog lige nævne at det virkelig ligner flagermus, og de samtidig os hænger på samme måde, med hovedet ned af.. Men dejligt at tage fejl engang imellem.. :o)

Når men her kommer så lidt om hvad der er sket siden sidst samt hvad vi er blevet klogere på..

Først ville jeg da lige nævne at jeg efterhånden er faldet rigtig godt til her i Cebu city. Vi har jo selvfølgelig også haft ferie indtil nu, men tror det bliver en kæmpe fordel når praktikken starter, at man lige har set sig lidt omkring, vænnet sig til varmen, som er ret ekstrem til tider, snakket lidt med befolkningen og oplevet lidt af deres skønne natur! Savner dog de fantastiske mennesker jeg har omkring mig i Danmark, men det er nu nok meget sundt og helt almindeligt!

Lidt om arbejdsrutiner for Filippinerne i butikkerne:

Vi har efterhånden fundet ud af, at alt tager sin tid her, når man er ude og handle. De har deres helt egen måde og gøre tingene på, og for os en meget besværlig måde. Skal dog nævnes at jeg accepterer det fuldt ud! For det først er de omkring 10 gange så mange ansatte i en butik hvis ikke mere, end hjemme i Danmark. Når vi f.eks. skal købe et taletidskort, står der en ved skranken, udover det står der 6-7 mennesker rundt i butikken, og så er der nogle der står og ordner teknik. Når man så beder om et taletidskort til vedkommende ved skranken, siger de det videre til nogen ude bagved, som så kommer med taletidskortet, giver det til ham ved skranken som så giver det videre til dig.. Når man så skal betale giver man pengene til ham ved skranken, som så giver det videre til en helt tiende person der sidder ved kassen, og sådan fungere det i de fleste butikker her. Det der så kan tage tid er, hvis en af de mennesker ved de forskellige poster mangler, for så er det bare at vente til de er der .. Undskylder hvis det er en lidt rodet forklaring, men den kunne ikke gøres mere enkel, da det virkelig er sådan det fungere.. Min teori hvad angår deres organisering og deres grundlag for arbejdsfordelingen er, at det er en nødvendighed at gøre det på denne måde, da man så sikre arbejde til så mange indbyggere som muligt!

Lidt om befolkningen:

Generelt er befolkningen meget smilene, hjælpsomme og imødekommende. Når man kommer som turist bliver man omtalt som mam og sir. Lidt uvant..

Man får som turist mange blikke, når man går ned af gaden, nogen med et glimt i øjet og et smil på læben, andre mere tomme og nysgerrige i blikket. Man fornemmer hurtigt hvem man hilser på og hvem man blot passere.

Vi har ladet os fortælle af Flemming, vores kontaktperson her, at man altid skal have i baghovedet, at alt hvad en Filippiner gør for dig, gør han eller hun for penge. Det har vi så os fået bekræftet et par gange, og syndes egentligt, uden at dømme, at det er en meget god en at have i baghovedet, når man befinder sig i denne kultur! F.eks. har vi bemærket at vores vagter her på Tancor 1 (vores lejlighed) meget gerne ville ringe efter taxa til os når vi skal ud. Dette gør de så bl.a. fordi de får en mindre skilling af taxachaufføren for at ringe til ham, det snedige er så at taxachaufføren lægger det han har givet til vagten oveni vores regning! Men hva, de får jo ikke nogen særlig god løn, og skal jo have til dagen og vejen.

Størstedelen af befolkningen her på Filippinerne er katolikker. Dvs. de tror på Biblen i traditionel forstand såsom, Jomfru Maria, Jesus, Gud samt genfødsel. Alle taxachauffører vi har kørt med, har haft en statue af enten Jesus eller Jomfru Maria, og nogle rører også statuen inden de kører. Alt i alt et meget troende folkefærd!

En lille episode vi har oplevet i supermarked!

Må hellere lige starte med at nævne, at tre rigtig søde og friske piger, Tine, Marlene og Majka, fra Ballerup seminarium er flyttet ind sammen med Mia og jeg! Det er bare rigtig dejligt at der er kommet lidt liv i lejligheden, og bedst af alt, klikker vi alle rigtig godt!

En af de første dage vi alle fem skulle ud og handle sammen, stod vi og snakkede ret højlydt, da der er meget larm i supermarked, om hvilken yoghurt vi skulle vælge, alt imens der blev sagt noget i radioen, som vi ikke rigtig bed mærke i. Pludselig blev Tine opmærksom på at alle andre stod helt stille med foldede hænder!

Det var så en bøn der blev sagt højt over højtaleren.. Ups.. Ret vildt så hurtigt man kan tie stille og kigge ned i jorden!!

Når det var lidt om nogle af de observationer vi har gjort os..

Lidt om de oplevelser vi har haft:

Vi har brugt den første uges tid efter pigerne fra Ballerup ankom, på at få styr på alt det praktiske hvad angår indkøb af diverse ting til lejligheden, finde ud af hvordan vaskemaskinen virker, og hvilke transportmidler der går til og fra det område vi bor i osv. Det vil så sige at vi har været ude og køre i jeepneys, men skal da ærlig indrømme at det er lidt indviklet, så vi har endnu ikke knækket den gyldne kode. Det er befolkningens busser ligesom vi har HT busser. De her er bare lidt anderledes, mildt sagt, da de er en slags varevogn med lange sæder bagi, samt et aflangt vindue (uden rude) i hver side, og en indgang bagi hvor folk kan hoppe på og af som de nærmest vil. Det virker til at det fungere rigtig fint, og det er også den billigste måde at transportere sig frem og tilbage på! Det koster 7 peso at køre med dem, hvilket svare til lidt under en dansk krone. Det er jo lige til at have med at gøre.. :o)

Trafikken her på Fili er stadig meget speciel, og man skal virkelig sætte sig ind i det, før man sætter sig bag et rat. Har bemærket at de meget sjældent bruger bremsen, men benytter sig i stedet for af dythornet. Vildt nok, er jeg ved at vænne mig til det, og mit hjerte hopper måske kun op i halsen 2 gange på en køretur nu, hvor det førhen sagens kunne ske 10 gange.. Dermed ikke sagt at jeg tør at køre her.. Faktisk ville jeg vove at sige at de køre helt vildt godt, da det er yderst sjældent at der sker trafikuheld. Flertallet er selvfølgelig også vokset op med det, at køre her, men det kræver virkelig noget at følge med.

Lidt om intromødet hos Flemming og Elisabeth:

Onsdag d. 2/2 var vi til intromøde ang. dykkerkursus, gode huskeregler om hvordan man opføre sig blandt de lokale, og sidst men ikke mindst hvordan man som udlandsstuderende griber praktikken an!

Jeg syntes at meget af det gav sig selv, men det var da rigtig rart lige at høre det alligevel!

Ville ikke fortælle så meget om dykkerinfo, da jeg på nuværende tidspunkt ikke helt ved, om det er noget for mig, men vender måske tilbage hvis det pludselig får interesse..

De ting Flemming lagde vægt på at fortælle var b.la hvordan man skal opføre sig over for de ansatte på praktikstederne! Det er utrolig vigtigt at man er tilbageholdene, og observere meget til at starte med, og selvfølgelig husker på at de ved bedst eftersom det er deres land samt deres kultur. Det er også en god ide at vente med for mange ideer, hvis andet ikke er ønsket fra deres side. Det er samtidig også rigtig vigtigt ikke at brokke sig, fornærme dem, eller konfrontere dem direkte, da de, hvis man gør det lukker helt af og ikke ville have noget med en af gøre mere.. Flemming har endda oplevet at nogle praktiksteder heldigvis kun 2, men jo også 2 for meget, pludselig har ringet og sagt de ikke havde behov for praktikanter mere, men ikke kommet med nogen videre grund til hvorfor. Det viste sig så at der havde været uenigheder mellem praktikstedet og praktikanterne. Det har jo så selvfølgelig været en rigtig god info lige at få med på vejen, da det jo går ud over hele organisationen og det projekt Flemming og Elisabeth har stablet på benene. Og ikke mindst går det ud over børnene, hvis der ikke kommer pædagogstuderende i praktik mere.

Udover det sagde han at det var en god ting hvis man som studerende kunne formå at lade Danmark blive i Danmark, da man helt automatisk kommer til at sammenligne. Det der er i det, er at det er så forskellige normer og værdier og også bare anderledes generelt, så hvis man skal kunne tilpasse sig og nyde opholdet samt få det bedste ud af det, er det vigtig at tage tingene som de nu engang er her, frem for at sammenligne og måske ende ud i at blive utilfreds.

Da oplæget var færdigt havde Elisabeth lavet hjemmelavet grovboller og kyllingsalat.. mums det var godt.

Weekendtur til Bohol.

Efter næsten 2 uger i Cebu city besluttede vi os for at komme lidt ud og se vandet og noget flot natur. Det havde vi hørt der skulle være god mulighed for, på vores ”nabo” ø Bohol, der ligger syd øst fra Cebu, en små 2 timers sejltur.

Vi stod op fredag morgen kl. alt for tidligt for at få så meget ud ad dagen som muligt. Vi fik en færge afgang til Tagbilaran på Bohol kl. 8.30 og slentrede glad afsted med vores kuffert ind igennem det helt store security check med kropsvisitering, taske tjek, narko hunde og til sidst et billede til deres arkiver.

Da vi ankom til Bohol efter en smuk og helt fantastisk færgetur, gik jagten ind med at finde et hotel. Vi blev revet i arme og ben af forskellige sælgere, der ville overbevise os om, at vi skulle vælge netop deres hotel.   Vi tog en hurtig beslutning og valgte Baclayon bed and breakfast, da det havde en fornuftig pris.( P 3000 for et family room= 375 kr. for en overnatning med morgenmad for 6 pers.)

Efter vi havde indlogerede os på det idylliske hotel, som lå på en lille bjergtop med udsigt lige ud til vandet, valgte vi at få en chauffør til at køre os ud og se Bohol’s smukke seværdigheder. Vi så Blandt andet øens største vandfald Mag- aso falls i Antequera, som lå ca. 45 min. kørsel fra hvor vi boede.

Det lå langt ude i skoven, 197 trappetrin nede i en grøft og var meget fredfyldt, det var kun bruset fra vandet man kunne høre.

Vi havde desværre ikke tænkt på at tage badetøj med på denne tur, og det var en smule ærgerligt da man kunne bade i vandfaldet, samt låne baderinge til at plaske rundt med. Men sådan er det, man kan ikke vinde hver gang, og vi fik da taget en masse smukke billeder.

Vi forsatte turen ud til en smuk udkigspost, hvor man kunne se ud over vandet, lige ved siden af lå en lille strand, med rigtig mange flotte muslingeskaller og forstenet koraller. Der sad en ældre dame og reparerede fiskenet mens nogen børn løb rundt og legede i vandet. Dejligt lokalt og rigtig hyggeligt!

Derefter spurgte vores chauffør om vi ville ud se filippinernes største pytonslange, så der kørte vi hen, meget spændte.  Vi kom ind for en beskeden pris og hen til et stort bur, hvor den enorme pyton lå rullet sammen og kiggede op på os.

Malene var meget modig og trodsede sin store frygt for slanger ved at gå ind i buret og sagde HEJ til slangen. Tine fulgte trop, men noget kun at klappe den blidt, så var hun ude af buret igen :o) Dette blev vores afslutning på dagen, og vi tog hen i supermarked for at handle lidt ind til noget hygge om aftenen.

Da vi kom tilbage var vi godt udkørte og svedige, så vi valgte at hoppe direkte i poolen.. ARHHHH…

Derefter gik vi op på værelse for at bade og gøre os klar til at tage ud og få noget aftensmad. Det var skønt med et varmt bad (har vi ikke meget af på Tancor) Da vi stod og var på vej ud ad døren fangede mit øje noget der bevægede sig.. Noget stort.. Når jeg tænker tilbage har jeg nok set ret sjov/stenet ud i ansigtet.. monster Geggoen på ca. 10-15 cm. lang Oskar, som vi igen valgte at kalde den ubudne gæst sad på væggen.. Jeg troede ikke rigtig mine egne øjne, men kan huske min første tanke var, at der skulle jeg bestemt ikke sove i nat. Pga. de små skrig vi kom med blev den bange og smuttede ned bag gardinet.. jeg fór ud af døren og ned mod receptionen, med Tine og Malene i hælene, Mia og Majka stod bare nysgerrigt og kiggede efter Geo, dog uden at røre noget. Lagde ud med at fortælle den smilene dame i receptionen at vi havde et stort problem på værelset.. Hun så helt bekymret på mig indtil jeg fortalte hvad det var.. Så begyndte hun bare at grine og sagde at vi ikke skulle være nervøse, da de ikke gjorde noget.. Det er jo også en god info at vide, men stadig ikke fedt at den var på værelset.. Men kunne godt fornemme ud fra hendes rolige adfærd at vi ikke fik hende op og jagte Oskar.. Historien endte med at vi sov på værelset, måske sammen med Oskar måske sammen med hele familien, måske kun os fem.. Vides ikke..    

Næste dag skulle vi ud os se Chocolat hills som har fået deres navn fordi de om sommeren bliver helt brune af solen. Der var en times kørsel fra hotellet, og det kostede et beskedent beløb at komme op og se de berømte bakker. Vi havde dog håbet man kunne komme op og gå på dem, men det var ikke muligt der. Vi måtte i stedet trasket op af en masse trapper for at nyde udsigten ud over bakkerne.

Derefter blev vi kørt til en sommerfuglepark ikke nogen videre fantastisk oplevelse, men vi så da et par smukke sommerfugle og en flot edderkop..

Derefter tog vi over til en gamle hængebro, vi skulle passere, hvor der var et par nerver på hos nogen af pigerne, inkl. Mig selv.. lad mig bare sige at der var stor koncentration på :o)

Men vi kom alle sikkert frem og tilbage, og fedt var det.

Derfra tog vi til Loboc og så Tarsier også kendt som spøgelses aber, de var virkelig små og søde, og var sjovt og se den måde de næste kan dreje deres hoveder 360 grader rundt. Aberne stammer fra primaterne som er den mindste og ældste nu levende art, denne primat gruppe er over 45. mio. år gammel. Her kunne man give en lille donation, som så gik til de små væsner, og det gjorde vi selvfølge.

Kl. var nu blevet 12. og det var tid til en bid mad eller 2. Det indtog vi i Loboc som er en ret turistet by, var vi desværre ikke klar over inden. Dette var en flydende restaurant, hvor der var buffet og god live musik, mens man sejlede ned af floden. Det tog en times tid, og vi kunne nyde vejret og det flotte natur i mens.

Derfra kørte vi videre til en gammel kirke San pedro church der blev bygget i 1600 tallet og er den ældste kirke på Bohol. Vi var desværre ikke helt klædt på til et besøg inden i kirken, da vi havde korte bluser og shorts på, men det var der råd for, da de havde store tørklæder min fik om skuldre og ben. Tro mig, vi var rigtig yndige.

Vi sluttede turen af ved en gammel statue der symboliser freden mellem Spaniens konge og Bohol’s leder i 1600 tallet.

Derefter vendte vi snuden mod havnen for at nå en færge hjem til Cebu, godt fyldt op med nye indtryk og en masse fantastiske oplevelser.

Vejret var skønt og vi nød sejlturen hjem i de smukke omgivelser.

Praktikstart D. 12/2

Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle ud og se mit praktiksted. Mig og de tre andre studerende som skal være samme sted skulle mødes hos Flemming kl. 10, så vi kunne køre derud i samlet flok.

Fandt hurtigt ud af at det var langt væk fra hvor vi boede, men Flemming havde sagt at vi højst sandsynligt ikke skulle arbejde der, men på nogle andre skoler der lå tættere på der hvor vi boede. Men sådan blev det ikke.. Forklaring følger senere.. Da vi kørte ned af vejen til praktikstedet lå der bare kæmpe bunker med affald, mindst 40 meter langs vejen.. virkelig slum.. Og lugten var så os derefter.. sjovt nok bliver området også kaldt lossepladsen.. Selvom det var et mindre fedt område, var det helt sikkert en oplevelse at se de lokale, deres huse, og de små børn der stod med et kæmpe smil og vinkede helt vildt til os! Da vi kom ind holdte vi et lille møde om hvordan og hvorledes tingene blev gjort, hvordan vores skema ville forme sig, og hvor vi skulle være. Først og fremmest kan jeg jo starte med at sige at de havde valgt mig og en af pigerne Michelle ud til at skulle arbejde på skolen ved lossepladsen.. Først syntes jeg ikke det var helt vildt fedt, men gav selvfølgelig ikke udtryk for det, og der er da heller ikke nogen tvivl om at jeg skal vænne mig til lugten. Men efter at have set deres klasselokaler og andre faciliteter havde jeg egentlig en meget god mavefornemmelse! De har to rigtig hyggelige klasseværelser, med en masse pynt på væggene, et stort rum til lege og aktiviteter, et computerrum med omkring 30 computere og er i fuld gang med at lave et lille bibliotek. Skal nok skrive en lidt mere detaljeret beskrivelse når jeg lige har været der nogle dage. Første rigtige arbejdsdag starter i morgen fra kl. 08.30 til 15.30.. og sådan kommer resten af ugen også til at se ud.. Sådan, så er vi i gang!! :o)

Det var lige hvad jeg havde på hjertet for denne gang!

  

Logbog/dagbog over livet på Filippinerne (Cebu)

Logbog over Mettes oplevelser og indtryk på Filippinerne 2011 

Så kom dagen, kl. var omkring 12 da vi ankom til Københavns lufthavn d. 21-01-2011…

Kl. 15.20 gik flyet mod Doha og derefter videre mod Cebu.. Både Mia og jeg var godt spændte på det store eventyr, der ventede os.

Dagene op til afrejsen havde været rigtig travle, og skal da være ærlig at sige, at det os var rigtig hårdt at skulle sige farvel til alle dem man elsker og holder af. Et halvt år er godt nok lang tid.. men som alle siger, går det rigtig hurtigt, så det er bare med at nyde det og få alt det ud af det man kan!

Hele turen igennem havde jeg en underlig fornemmelse i kroppen, over at skulle være væk hjemmefra så lang tid. Ved os at Mia havde det lidt på samme måde, og tror da os vi kiggede hinanden i øjnene de første 10 gange uden at sige noget, men bare tænke hvert vores.. ”hvad fanden har vi gang i” dog med et smil på læben..

Når men flyveturen med Qatar Airways gik rigtig godt og var faktisk os rigtig hyggelig! Der var total god service ombord.. alt var medregnet i prisen, så vi skulle på intet tidspunkt have pengepungen op. Der var os små fladskærme i sæderne, hvor man kunne vælge og vrage mellem diverse film tv programmer og spil.. total fedt, og faktisk lige før man fik pres over det, da der var så meget godt at vælge imellem.

Når, nok om flyveturen..

Da vi ankom til Cebu var kl. omkring 15.20 i filitid og 8.20 i dansk tid. Vi var godt brugte efter den lange rejse, men det var der ikke tid til. Vi ventede i ca. halvanden time før vi var klar til at forlade lufthavnen, og blev heldigvis mødt at Flemming som er vores kontaktperson her på Filippinerne rimelig hurtigt efter.

Da vi kørte fra lufthavnen blev vi mødt af rigtig mange nye indtryk, hvilket jo er helt naturligt eftersom man er i et helt fremmed land, med en hel anden kultur end det man er van til.

Første ting jeg bed mærke i var den tætte trafik og den ekstreme forurening. Det var helt vildt, og jeg fik med det samme bekræftet, at jeg ikke skal køre i bil mens jeg er her. Total Fili regler hvad angår kørslen.

Den værste ting var nok gadebørnene. Vidste godt de ville være her, eftersom det jo er dem vi skal arbejde med, men det var stadig rigtig hårdt at se. Hver gang vi stoppede for rødt, kom de over til bilen med deres store hundeøjne og tiggede ved vores vinduer, man kunne tydeligt mærke at de var van til det, og nok os blevet trænet op til det hjemmefra. Vi fik af vide af Flemming at vi ikke skulle give dem noget, da pengene ikke gik til dem, men til deres familie. Hvis vi ville hjælpe dem, var det ved at give dem mad og vand, men det havde vi desværre ikke noget af. Flemming fortalte at de eneste mennesker han hjalp, var handicappet og ældre, da de fleste var rigtig skidt stillet hvad angår det at have en familie. De var derfor afhængige af at få vand og mad fra andre, da systemet jo desværre ikke er som i Danmark.

Da vi kom frem til lejlighederne, var jeg godt fyldt op i hovedet efter den lange rejse og alle de nye omgivelse og indtryk. Mia og jeg besluttede dog alligevel at gå en tur ned til en kæmpe stort center (alaya) som Flemming havde fortalt os om, bare lige for at købe det vigtigste. Er faktisk lidt stolt over at vi NÆSTEN selv fandt vej. Det var straks værre at finde rundt inde i centret.. Det var helt vildt så stort det var/er, og man kan bare få ALT.. Me like..:o)

Når men vi fik købt det vi skulle og fik så hurtigt vendt snuden hjem af i en taxa. Da vi kom hjem var der lige et par ting der skulle drøftes, og så var det ellers bare på hovedet i seng.

Kl. 04.30 vågnede vi fordi Mia har hoste.. Skulle lige en tur på toilettet, og der var den så… dam dam dam dam.. Monster karkelakken Hugo som vi har valgt at kalde ham, havde invaderet vores toilet. Øv hvor var det bare ufedt kl. 04.30 om morgenen. Og man kan jo ikke bare lukke øjnene for det, og hoppe i seng igen. En konvolut og et gennemsigtigt plastikbærer, blev lige pludselig guld værd, og Hugo fik sig en flyvetur… weeeee..

D. 23-01-2011

Det var så vores første dag i Cebu (Filippinerne)

Vi startede dagen med at pakke lidt ud, hvorefter vi gik ned til centret for lige at kigge os omkring med friske øjne. Det var en meget mere positiv oplevelse end aftenen før hvor det var mørkt og vi var trætte!

På vej ned til centret mødte vi nogle gadebørn, og puuha det var lidt svært at sige nej.. Det gjorde det selvfølgelig lidt nemmere når man var bevidst om at de ikke fik glæde af pengene. Jeg gav i stedet en af pigerne min flaske med vand og trøstede mig så med, at hun i hvert fald fik lidt at drikke i varmen. Da vi kom ned til centret var det lidt nemmere at overskue det hele. Vi fik købt lidt praktiske ting, spist lidt frokost og derefter gik turen så hjem igen! Da vi kom tilbage gik vi ned i internetrummet hvor vi hver især fik skrevet lidt hjem til Danmark. Har siden jeg kom godt kunne mærke at det har været rigtig vigtigt for mig at holde jævnlig kontakt med dem derhjemme. Om ikke andet indtil man lige vænner sig til omgivelserne. Da vi skulle op i lejligheden igen fik vi os et kæmpe chok. Pludselig var der bare over 100 flagermus der fløj rund om ørene på os, eller hang oppe i loftet! En af dem havde endda forvildet sig op på gangen foran vores dør. Meget ubehageligt.. men os til at grine af, da vi endelig kom ind og fik lukket døren. Resten af aftenen gik med at sidde og småsludre om følelser, savn, og ikke mindst flagermus..

D. 24-01-2011

Endelig for første gang siden vi er taget af sted fra Danmark har både Mia og jeg fået en sammenhængende nattesøvn på hele 8 timer.. Helt fantastisk.. Morgenen startede med at jeg blev vækket af Mia ved en halv 9 tiden.. Hun havde skåret en masse lækker frugt ud til os, så det var bare en rigtig skøn måde at starte dagen på.

Da vi havde spist gik vi ned på kontoret og aftalte hvordan og hvorledes vi skulle betale vores husleje, og derefter gik vi over og trænede i det lille træningslokale der er tilknyttet lejlighederne! Helt vildt fedt at få rørt sig lidt! :o) Efter det gik vi op og fik os et dejligt koldt bad, hvorefter vi spiste en dejlig frokost.

Og nu sidder jeg så her og skriver. Planen for resten af dagen bliver nok at blive i lejligheden eftersom det regner rigtig meget. Men det er os helt fint da vi skal ha arbejdet lidt med vores læringsmål og andre praktiske ting ang. vores praktik!

Det var lige lidt om de første dage på Filippinerne.. Vender tilbage når der er flere oplevelser at dele ud af:o)