mandag den 25. april 2011

Dyre leg..
Har helt fra starten planlagt at lave en leg, med forskellige dyr indblandet, for at lære børnene om dyrenes sprog og sidst deres bevægelser. Fik Michelle med på ideen, som er den anden studerende her på stedet, da jeg ikke har så mange børn, og selvfølgelig også fordi det er lidt sjovere når man er to, og derved har en at spare med!
Vi startede med at finde nogle billeder i sort/hvid af forskellige dyr såsom en ko, gris, frø, hund, ugle, slange osv.
Da vi havde fået printet dem ud samlede vi alle børnene, 15 styk, og gik op i den store sal vi har på stedet. Vi startede med at farve dem, alt imens vi snakkede om hvad de forskellige dyr hed og hvad se sagde.
I fuld sving med farvelægning af dyrene..

Da alle dyrene var farvelagt bedte vi børnene om at skrive navn på og også navn på dyret.

Derefter lavede jeg mit faste program med morgengymnastik og derefter gik vi i gang med legen.
Selve legen gik ud på, at alle dyrebillederne blev lagt ud på gulvet, med forsiden nedad. Musikken blev tændt og børnene skulle så danse rundt mellem tegningerne.

Da musikken stoppede, skulle hvert barn finde et dyr der var tættest på, og derefter imitere dyret. Når musikken startede igen skulle de danse videre og lige som før tage et nyt dyr når musikken slukkede..
Det gik rigtig godt, og det var helt åbenlyst at børnene virkelig syntes det var sjovt!

Meningen med denne leg er som nævnt i starten at børnene skulle få mere kendskab til de forskellige dyr og alt taget i betragtning, fik vi også det ud af legen vi ville.
Der var dog mange af børnene som enten søgte sammen 2-3 stykker, og lavede så det samme dyr, eller nogle der blev ved med at tage det samme dyr stort set hele vejen igennem.
Eftersom jeg syndes at der skulle være en vis medbestemmelse fra børnenes side, ville jeg ikke sige noget. De har nemlig rigtig mange rutiner, og rigtig mange regler, så for mig er det vigtigt at huske på, at de har godt af et pusterum, og ikke mindst har de godt af at få lidt frie tøjler, dog under kontrol.
Super god aktivitet, og også rigtig nyttig når man ikke har de store resurser til rådighed.


1 kommentar:

  1. Kære Mette. HVor er det nogle flotte aktiviteter du har fået igangsat - og herligt med billeder. Det har jeg opdaget ved at du/I laver blogs - at kombinationen med informative beskrivelser og billeder - så kan man rigtig fornemme hvor udfordrende det er. Jeg synes det lyder som rigtig sjove lege og herligt at der er kommet lidt bevægelse ind i hverdagen. det er med fornøjelse at jeg læser bloggen... og glæder mog fortsat til at høre mere og dine bedrifter og overvejelser. Hilsen fra Sara

    SvarSlet