Når så kommer der lige lidt mere læsning om praktikstedet, som hedder Cebu Missionary foundation pre school.

Min første tid, som studerende på skolen har været rigtig god på nogle områder, da det er nogle helt fantastiske børn, men samtidig også en kæmpe stor prøvelse, både fagligt såvel personligt. Jeg vil starte med at sige, at praktikstedet ikke lige var det jeg havde regnet med at komme ud til, i hvert fald ikke lige til at starte med, da de på skolen var overbevist om at jeg var lærestuderende og ikke pædagogstuderende! Det er heldigvis blevet meget bedre, men det kommer jeg ind på senere. Først lige en lille fortælling om mine tanker samt observationer fra de første tre uger.

Der er rigtig meget undervisning i deres dagligdag, og det resultere jo så desværre i, at der er meget lidt tid til de aktiviteter, jeg godt kunne tænke mig at lave med børnene. Det har så gjort at jeg er blevet nødsaget til at finde på nogle ekstremt korte aktiviteter, hvilket har været meget frustrerende, og faktisk også gjort at jeg op til flere gange, allerede nu, har overvejet at finde et nyt praktiksted. Når det så er sagt kan jeg sagens sætte mig ind i lærernes tankegang, da de i bund og grund bare ønsker at de børn der går på skolen, skal lære noget. Og egentlig tror jeg også at lærerne føler sig lidt presset, da alle børnene på skolen er sponsorbørn, og derfor kun er garanteret et års skolegang i første omgang.

Efter at have fulgt undervisningen i en tre ugers tid, har jeg lagt mærke til, at læren Joy, som er i den klasse jeg følger, har en meget kort lunte overfor børnene, eller det ville faktisk sige, det fandt jeg ret hurtigt ud af. Hvis de ikke kan svare på hendes spørgsmål bliver hun meget irriteret, stamper i gulvet, kigger bearbejdende på dem og siger et eller andet på Filippinsk, som jeg af gode grunde ikke kan forstå.

Der er rigtig stor forskel på undervisningen, og i det hele taget deres måde, at omgås børnene her på Filippinerne frem for Danmark. Men det kommer ikke som nogen overraskelse for mig. Der er stort set intet direkte omsorg fra lærens side, og jeg har lagt mærke til at samtlige børn har angst i øjnene, når de skal rejse sig op og sige nogle gloser højt for Joy og resten af klassen. Kan fornemme at det er rigtig svært for hver enkel at stå på egen hånd, da undervisningen primært foregår i fællesskab blandt børnene. Med det mener jeg, at de oftest skal komme med svar på eventuelle spørgsmål eller sige forskellige udtalelser i kor. Min konklusion på dette er først og fremmest at de svageste bliver tabt, og derfor har utrolig svært ved at følge med, dels i de kollektive beskeder, men også i undervisningen generelt. Udover det ender det altid med at de står og råber i munden på hinanden, for at blive hørt, og siger den ene noget forkert hiver han eller hun hurtigt resten af flokken med sig, og alle kommer derved med et forkert svar.

Mit bud på at løse denne problemstilling er, at observere lidt endnu og så derefter tage en snak med Joy omkring en lidt mere individuel undervisning, så alle på den måde forhåbentlig kan føle sig set, hørt og forstået.

For nu at nævne noget positivt, så er mit praktikophold, som nævnt før, blevet meget bedre. Efter jeg har fået forklaret at jeg ikke er lærestuderende, og derfor ikke har de rette kompetencer til direkte tavleundervisning, har jeg fået en del mere tid til forskellige aktiviteter. Jeg har blandt andet fået indført morgengymnastik til formiddagsbørnene og eftermiddagsgymnastik til børnene der møder ind kl. 13. De er helt vilde med det, så det er rigtig dejligt. Jeg har så planlagt et fast program der består af nogle forskellige hoppeøvelser, koordinationsøvelser, balance og strækøvelser, som er tilrettelagt meget enkelt, i håb om at de fortsætter efter jeg har endt praktikken. Mit næste mål er at få et fast tidspunkt i midten af undervisningen, hvor jeg kan lave diverse aktiviteter, projekter, lege osv. Dette ville gavne børnene rigtig meget da der ingen pauser er i løbet af dagen. Skal nok melde tilbage om det lykkes.

Så alt i alt syntes jeg at hverdagen i praktikken fungerer rigtig godt, og jeg tager hver ting, hver episode og hver dag som en positiv udfordring!

Ville smutte igen.. Tak fordi du kiggede forbi og læste lidt om praktikstedet:o)